Duo Games

Hvad er Duo Games
Duo Games er mere opvisning end egentlig kamp. Man stiller op som makkerpar, to og to, og skal kæmpe mod et andet par. Som forberedelse har man trænet forskellige forsvar mod diverse angreb, og til kampen viser man så sine forsvar. Hvert forsvar bedømmes med point, og det makkerpar, der scorer flest point, vinder.

Konkurrerer i hold
I duo-games systemet konkurreres i hold, hvor et hold består af to personer. Her konkurrerer to deltagerpar i 4 angrebskategorier om at vise den mest realistiske og teknisk korrekte ju-jutsu.

De 4 angrebskategorier består af 5 angreb. Ved lodtrækning udtrækkes 3 angeb fra hver kategori, således at deltagerne når 12 angreb i løbet af kampen.

De teknikker, der vises, er indøvet på forhånd af de enkelte par.

5 dommere bedømmer teknikker på en karakterskala fra 0-10, hvor 10 er det højeste

Hvilke øvrige internationale konkurrencer af væsentlig betydning afholdes
Der findes en række internationale konkurrencer, hvor der deltager mange nationer.

Disse er p.t.:

  • Göta Open Sverige - afholdes årligt
  • Holland Open Holland - afholdes årligt som kombineret ju-jitsu/judo stævne
  • Germany Open Tyskland - afholdes årligt
  • Danish Open Danmark - afholdes årligt
  • Paris Open Frankrig - afholdes årligt, udelukkende duo.

I duo kæmpes i kategorierne Damer, Herrer og Mix Duo
I duo har Danmark altid været blandt den absolutte top. Dette betyder også, at det at vinde et Danmarksmesterskab er svært, idet Danmark har par blandt den internationale elite. Det bør dog nævnes, at antal deltagere ved DM ikke er særlig stort, hvorfor alle duo-kategorier kæmper mod hinanden.

Danske duo-par har gennem tiderne ved EM, VM og World Cup opnået rigtig gode resultater - såsom dobbelt guld i VM og dobbelt guld EM i for kvinder og guld for Mix

Internationalt ligger parrene meget tæt i points. Oftest drejer det sig 1-3 point (af 80-90), der skiller parrene ad.