 |
| Graduering til sort bælte maj 2008 |
Effektivt forsvarssystem Ju-jutsu er et af de mest effektive selvforsvarssystemer, der findes. Det er muligt at graduere indenfor sporten - d.v.s. få højere og højere bæltefarve og dermed forbedre ens teknik - og så er det muligt at konkurrere inden for både Fighting og Duo Games.
Ju-jutsu er en såkaldt blandingskampsport og består derfor i virkeligheden af tre dele:
Judo er baseret på pacificering af modstanderen ved hjælp af fejninger, kast og efterfølgende holdegreb.
Karate er et mere aggressivt nærkampssystem, hvor man med præcise stød, slag og spark søger at uskadeliggøre sin modstander.
Aikido er fascinerende, men svært. Det er et forsvarssystem, der har rod i sværdkamp og er baseret på glidende cirkelbevægelser rundt om modstanderen. Med så lille en kraftanstrengelse som muligt vendes kraften i modstanderens angreb med ham selv.
|