Yoga

Yoga er verdens ældste træningsform
Yoga er udviklet med det formål at skabe en metode der kan opbygge styrke og udholdenhed på alle planer. De praktiske øvelser får kroppen til at søge tilbage mod så naturlig en tilstand som muligt, hvor der er ligevægt, styrke og balance i kroppen samt fred ro og harmoni i sindet.
De gamle yogier havde en dyb forståelse for menneskets oprindelige natur og på hvordan man opnår et liv i harmoni med sig selv og sine omgivelser. Yoga lærer mennesker at genfinde deres medfødte iboende indre styrke og livskraft fordi yogapraksis har udviklet sig som et direkte resultat af iagttagelser af naturen og dens love - i et forsøg på at opnå den samme perfekte balance.

Historie
Yoga har sin oprindelse i Indien og har eksisteret i tusindvis af år. Dens historie kan spores tilbage til den vediske kultur, og har udviklet sig som en af Indiens filosofiske traditioner. Udviklingen er fortsat gennem mange generationer af lærere og udøvere, men først omkring 1950´erne blev yoga alment kendt her i vesten. Yoga er hverken en religion eller et trossystem men mere en livsvidenskab, der har udfoldet og udviklet sig gennem århundreder. Derfor findes der også mange forskellige former og variationer af yoga. I Dansk Yoga bruges den gren af yogaen som kaldes Hatha yoga, hvor man arbejder med kroppen og de fysiske øvelser, kaldet asanas.

Holistisk menneskesyn - helhedsopfattelse af kroppen
Yoga er en holistisk bevægeform der ikke blot styrker og udvikler den fysiske krop. Hele ens velbefindende påvirkes fordi alle dele af det vi er, forenes ved at praktisere yoga.
I modsætning til andre motionsformer tager yoga udgangspunkt i, at vi som mennesker både er fysiske, åndelige og mentale væsner og skal opfattes som en helhed af krop, sind, følelser og bevidsthed. Kroppen er ikke fast, stiv og ubøjelig som en statue, men derimod levende og i konstant bevægelse, forandring og udvikling. Kroppen har ydermere en fantastisk selvhelbredende evne som stimuleres ved regelmæssig yogatræning.

Det betyder at det aldrig er for sent at få en bedre livskvalitet.

Bevægelse og åndedræt
De fysiske øvelser - asanas - giver styrke og smidighed og skaber bevidsthed om åndedræt og kroppens holdning. Det er effektive øvelser der stimulerer og harmoniserer indre organer, fordøjelsessystem, nervesystem, energibaner, hormonsystem og immunforsvar. Yoga forbedrer i det hele taget alle kropssystemerne og letter optagelsen af næringsstoffer og udskillelsen af giftstoffer. Øvelserne forebygger, opbygger og forbedrer kroppens tilstand og de giver ro og afspænding i både krop og sind.

I yoga træner man opmærksomt og hele tiden med koncentration på åndedræt og bevægelse. Det er en bevægeform, hvor man bevidst lader kroppen, åndedrættet og sindet deltage aktivt i øvelsen. Ved at fokusere på dette forenes krop, sind og åndedræt. Samtidig træner man sig i at være nærværende i hvert eneste øjeblik; med andre ord - at være tilstede i nuet.

Der lægges megen vægt på at genlære sit medfødte naturlige åndedræt idet åndedrættet via nervesystemet skaber forbindelse og kommunikation imellem krop og sind.
En rolig og dyb vejrtrækning er betingelsen for at kunne finde ro i sindet og balance i kroppen.
Ved forbedret åndedræt forøges indtagelsen af ilt og legemet opbygges med livskraft og livsenergi.

Livsenergi og Prana
Livsenergien er en fin elektromagnetisk kraft. En livskraft som gennemtrænger alt stof og strømmer gennem alt levende. Over hele kloden kendes begrebet og forskellige folkeslag har deres egne betegnelser. For blot at nævne nogle stykker kaldes den Prana i Indien, Qi i kina og Ki i Japan.

Prana findes i alting, som den kraft der skaber bevægelse og forandring. Prana er energien der styrer planeter og solsystemers bevægelser, betinger planter og træers vokseevne. Prana ligger gemt i menneskets organer, i cellerne, atomerne og måske videre ned i den mikroverden, der er så lille, at videnskaben endnu ikke kan måle den. Prana er den energi der giver kraft til livsytringer på alle planer og den energi der for det blotte øje vidner om liv og bevidsthed.
Begrænsning af prana oplever vi som træthed og manglende livsglæde. Tilstrækkeligt med prana oplever vi som bedre humør, energioverskud og velvære.
Frisk luft og ilt har masser af prana ligesom bevægelse og stræk af kroppen frigiver blokeret prana til underforsynede områder i kroppen. Endnu en årsag til at man altid føler sig veltilpas og energifyldt efter en yogalektion.

Kilde: www.dansk-yoga.dk