Kilde: www.astanga.dk Yoga er en motions- og meditationsform som er dyrket gennem tusinder af år. Yoga stammer oprindelig fra Indien hvor fordums tiders vismænd ved brug af forskellige yogateknikker opdagede, hvordan den menneskelige krop, sindet og sjælen kan udvikles til sit fulde potentiale.
Yoga blev først nedskrevet af vismanden Patanjali i det gamle skrift Yoga Sutra med definitionen "Yoga chitta vritti nirodhaha". Det er sanskrit og betyder: "Yoga er evnen til at stoppe sindets stadige svingninger". I Yoga Sutra, som er blevet mundtlig overleveret fra lærer til elev i mere end 2000 år, er Astanga yoga beskrevet som den ottegrenede vej.
Astanga yogaens otte grene:
- Yama - etik i omgangen med sine medskabninger
- Niyama - etik i måden at behandle sig selv på
- Asana - fysiske stillinger, yogapraksis
- Pranayama - åndedrætskontrol, opbygning af livskraft
- Pratyahara - sansebeherskelse, at holde opmærksomheden indad
- Dharana - koncentration, at skærpe sindet
- Dhyana - meditation, at betragte sit indre selv
- Samadhi - fordybelse, at være bevidst om sig selv i nuet forenet med universet, den universelle sjæl.
Den yogiske levemåde er omtalt i indisk filosofi og beskrevet i de ældgamle skrifter. I det nu forsvundne skrift Yoga Korunta er Astanga Vinyasa Yoga beskrevet af Rishi Vamana og givet videre til en række guruer, acharyaer og yogier - fra Rama Mohan Brahmachari til Sri T. Krishnamacharya videre til den nulevende guru Sri K. Pattabhi Jois.
I Yoga Korunta er Asana, deres rækkefølge og antallet af Vinyasa, som betyder åndedræts-synkroniseret-bevægelse, angivet for alle seks serier. Skriftet er berømt for citatet: "Åh, Yogi gør ikke Asana uden Vinyasa".
Sri K. Pattabhi Jois har i bogen Yoga Mala beskrevet Astanga yogapraksisen. I Yoga Mala beskrives de første fire grene i Astanga yoga med udførelse af solhilsener og den første serie af stillinger, kaldet Yoga Chikitsa, samt de afsluttende stillinger. Og det er sådan yogapraksisen udføres over hele verden i dag. Stilen er opkaldt efter byen i det sydlige Indien, Mysore, hvor Sri K. Pattabhi Jois bor og underviser. Guruji, som han også kaldes, sagde på konferencen her på Astanga Yoga Skolen i august 2006 om formålet med yoga - "yoga giver et godt liv!"
På yogaens vej starter vi yogapraksisen med den tredje gren, Asana. Vi begynder med kroppen, som vi er til stede i her og nu, til at opdage os selv - vores muligheder og begrænsninger. Og herfra udvikler yogaen sig på alle niveauer og til de øvrige grene.
Flere yogacitater:
"Et stille sind er en stærk krop" - Sri K. Pattabhi Jois
- når tankerne ikke forstyrrer os, og vi bare er til stede i nuet, vil vi opdage vores fulde styrke.
"Gør din praksis og alt vil komme til dig" - Sri K. Pattabhi Jois
- at gøre yogapraksisen er vejen til at opdage sig selv og udvikle sit potentiale.
Sharath Rangaswamy udfører Surya Namaskara (solhilsen) A med 9 vinyasa
 |
 |
 |
 |
| Samasthitih |
1. Ekam indånding |
2. Dve udånding |
3. Trini indånding |
 |
 |
 |
| 4. Catvari udånding |
5. Panca indånding |
6. Sat
udånding/5 vejrtrækninger |
|
|
|
|
| 7. Sapta indånding |
8. Astau udånding |
9. Nava indånding |
Samasthitih |
Spørgsmål og svar
|
Jeg er ikke smidig. Er yoga så noget for mig?
- Hvis du kan trække vejret, så kan du gøre yoga! Smidighed er noget som kommer gennem yogapraksisen og vil ske som et resultat af praksisen. Vi bliver mere bevidste om os selv og måden vi bruger kroppen på, og kan dermed bevæge os mere afslappet og med færre spændinger. Vi renser ud og fjerner affaldsstoffer i kroppen, hvilket forøger vores smidighed, så vi kan komme dybere i stillingerne, som igen fjerner flere affaldsstoffer ......
Jeg dyrker sport, og kan det forenes med yoga?
Yoga er en metode til selvudvikling kropsligt, mentalt og åndeligt, hvor vi lærer os selv at kende. Yogapraksisen er terapi og styrker vores iboende kraft til at hele, og mange oplever at yogaen hjælper dem til at blive bedre til sport gennem f.eks. bedre vejrtrækning, forbedret koncentration, øget balance, større smidighed og muskelkoordination. Og yoga kan også hjælpe os til at hele sportsskader.
Skal jeg være vegetar for at kunne dyrke yoga?
Gennem yogaen bliver vi opmærksomme på os selv og vores velbefindende, og fordøjelsen er jo vigtig for, hvordan vi har det. Yogapraksisen hjælper os til at forbedre fordøjelsen og få mave/tarm-systemet til at fungere bedre, og vi begynder at være mere kræsne i vores valg af hvad vi spiser - af både gode og dårlige sager. Med tiden vil nogen vælge at blive vegetarer, og de fleste ændrer deres kostvaner, men som udgangspunkt er det ikke en nødvendighed for at gøre yoga.
Jeg er øm og har ondt - skal jeg så holde pause?
Yogapraksisen giver os størst nytte, når vi gør det regelmæssigt og er opmærksomme på de signaler vores krop giver os. Stillingerne og rækkefølgen er den samme hver gang, men vi har forskellige oplevelser, så vi må forstå og respektere, hvad kroppen fortæller os gennem følelserne. Ømhed kommer, når vi har brugt dele af os selv på en ny måde, også behøver vi lidt hvile og måske at gøre den næste praksis mere roligt. Smerte betyder, at vi har overskredet en grænse for hurtigt eller ikke forstået de signaler, som kroppen har sendt til os. Smerte kan også være åbning af områder eller gamle skader, som har været inaktive i lang tid, og at vi nu er nået indtil nogle dybere lag, som skal åbnes og heles på ny. Dette kan også omfatte glemte følelser og oplevelser.
Læs mere om Astanga Yoga på www.astanga.dk
|