Capoeira

Billedet illustrerer den brasilianske kampdans Capoeira

Brasiliansk kampdans
Capoeira er fællesnavnet for en brasiliansk kampdans, der oprindeligt stammer fra Mende-folket fra Vestafrika og Congo-Angola-regionen og senere blev importeret via slavehandelen til Brasilien, hvor den blev tilrettet og blandet til det, der i dag kendes som Capoiera.

Capoeira blander kamp, dans og leg
Capoeira er mest af alt en blanding af kamp, dans og leg og er en vigtig del af brasiliansk kultur. Da afrikanerne som følge af slavehandelen fra 1500-tallet kom til Brasilien, kombinerede de forskellige afrikanske former for kampkunst, og en del af de bevælgelser, der bruges i Capoeira i dag kan rent faktisk stadig genkendes i stammedanse i Angola.

Capoeira blev i en periode udøvet i det skjulte
Capoeira udviklede sig i slutningen af 1800-tallet til et rituelt danse-kamp-spil. Området Bahia var efterhånden det eneste sted, hvor Capoeira blev udøvet - det blev officielt forbudt i 1892 i Brasilien og uddøde langsomt alle andre områder end her, hvorfor den også altid blev udøvet i det skjulte - Capoiera-udøveren blev derfor oftest set som en kriminel og oprører, hvilket også ofte var tilfældet, da Capoeira blev brugt i forbrydergrupper. Det var også i denne periode at legendariske udøvere som Besouro Cordao-de-Ouro fra Bahia, Nascimento Grande fra Recife og Manduca da Praia fra Rio, som i dag hyldes i Capoiera, dukkede op.

Berimbau styrer rytmen i dansen
Deltagerne, capoeiristas, står i en cirkel, roda, med 2 kombatanter inde i cirklen. Der spilles på en berimbau. Det er en "flitsbue" med en kalabas til resonans. Den kaldes "sjælen i Capoeira" og styrer tempoet/rytmen i kampen. Samtidig synges, klappes og spilles på tamborin/Pandeiro, klokker/agogo og trommer/atabaque . Man synger til og sangene er tirrende og handler blandt andet om kampen.

I kampen gælder det om at danse bedre end den anden og idéen er at absorbere modstanderens angreb, få det til at "forsvinde" eller blive ineffektivt ved at være meget hurtig og i stand til at lave et hurtigt modangreb. Det foregår med spark, slag, skaller og deslige. "Friendly fight" er det mest rammende for kampdansen, selvom den også kan udvikle sig til at være "unfriendly". Desuden må man kun røre jorden med hænder, fødder og hoved.

Som et krydderi er malicia feje/drillende tricks. Det kan være en fingeret skade, så man vil ud af cirklen, roda'en. Pludselig kan man sætte i et angreb - alt i en drillende facon - og kampen er aldrig færdig, førend man er ude af cirklen. Capoeira kan foregå i et hæsblæsende tempo, som minder om Jackie Chan på speed. Mestrene, maestro dyrker det imidlertid oftest i slowmotion og kampen/dansen er nærmest en "drillende samtale". Dygtige capoeristas kan kæmpe på et bord, et lille hjørne el. lign.

En morsom leg handler om en pose penge bundet ind i en klud på gulvet. Legen går ud på med strategi og Capoeira at nå posen med penge og tage den med tænderne.

Breakdance udspringer af Capoeira
Indenfor Capoeira-kredse ligger vægten vidt forskelligt. Nogle koncentrerer sig om at lave akrobatik, andre om kampsport og endelig fokuserer nogle på dansen. Capoeira dannede grundlaget for breakdance.

Godkendt som nationalsport i Brasilien
I 1974 blev Capoeira godkendt som nationalsport i Brasilien, og akademier og konkurrencer findes overalt i landet. Capoeira har i dag udviklet langt sig ud over Brasiliens grænser, og er i stærk vækst i mange lande over hele verden. Den appellerer til mange på grund af den rene skønhed i kampkunsten, som kan virke nærmest hypnotisk. Den er på samme tid en kamp og dans, som ikke bare er det fysiske, men også består af musik, kultur, historie og viden. Capoiera-udøveren må således lære at balancere det fysiske med det mentale.

Instrumentet Berimbau som bruges til at styre rytmen i Capoeria.

Musikken i Capoeira
Musikken i Capoeira har en vigtig rolle, da den bestemmer energien og dermed hastigheden i spillet. Berimbauen er det ledende instrument og repræsenteret i tre lydniveauer, lys, mellem og mørk. Berimbauen er oprindeligt et afrikansk instrument og består af en bøjelig træstav, der spændes op med en stålstreng samt en kalabas, der fungerer som resonanskasse og bestemmer tonen. Her udover spilles på atabaque, der er en stor gulvtromme, pandeiro, der på dansk kaldes tamburin og agogó, som vi kender som en koklokke.

Musikken akkompangeres af klap og sang, hvor en person synger for, og resten svarer i kor. Der er lange sange, ladainhas, der åbner rodaen og fortæller om slavernes og capoeiras historie eller er en hyldest til en mester. Disse efterfølges af chulas, prechulas og corridas, der er sange, der passer til eller driller dem der er inde og spille capoeira i rodaen. Andre sange markerer, at rodaen er ved at slutte, og det er sidste udkald for at gå ind og spille capoeira.

Capoeira klubber i København
Klik her og få en liste over Capoeira klubber i København